Der var engang et smukt ørige, hvis sydlige del bestod af bjerge, dybe klare søer og grønne enge. En dag i 1914 drog landet i krig. Tiden var knap og millitæret havde brug for hurtigt at kunne planlægge og organisere sine træk. En officer ved navn Oberst Disney havde et ringbind med løsblade, hvori han dag for dag skrev det han syntes var vigtigt og anvendeligt. Ringbindet blev meget snart uundværligt for ham. I de fire lange år krigen varede, føg kuglerne om ørerne på Obersten, men han havde alligevel overskud nok til at idéen om ringbindet blev så udviklet, at han umiddelbart efter krigen tog kontakt til en bogtrykker. Sammen udvalgte de hos en sadelmager det fineste læder og begyndte at sy de første ringbind i hånden. Med de første ringbind som prøver, lykkedes det Obersten at overbevise ikke blot nogle butikker om at de skulle forhandle ringbindene, men også at finde en fabrik i London, der troede på hans ide. "File of facts" I 1921 startede produktionen og salget, og obersten ansatte en sekretær ved navn Grace Scurr. De første kunder var millitærfolk og præster, men snart opdagede mange andre anvendeligheden af ringbindet: Journalisternes dage bestod af mange aftaler, lægerne havde mange hjemmebesøg, advokaterne havde mange forskellige sager at tilrettelægge...alle havde de stor glæde af deres "File of facts" - Filofax. I 1939 udbrød der atter krig, og livet ændredes endnu engang for mange mennesker. Den smukke hovedstad blev offer for mange bomber. "Blitzen" havde ramt London. En kold decembermorgen i 1940 var Grace Scurr på vej til sit arbejde. Luften var ubehagelig og tung af sprængstof og røg. Da hun kom til Aldersgade Street, hvor hun dagen før havde forladt et kontor, fandt hun denne morgen blot en bygning i ruiner. Murbrokker og knust glas, hele bygningen var væk! Man sagde at alt var tabt, men Grace Scurr svarede overraskende fattet, at hun havde "alt" i sin dametaske. Deri lå nemlig hendes Filofax med noteringer om både kunder og leverandørere. Omhyggeligt havde hun hver dag skrevet de vigtige oplysninger i sin Filofax og taget med sig hjem – ganske som obersten havde gjort det under krigen. Selv om firmaet var forvandlet til en ruin, var de vigtigste oplysninger reddet. Grace skyndte sig at indrette et tilfældigt lokale og fik en telefon installeret. Med sin Filofax foran sig begyndte hun at ringe rundt til kunder og leverandørere og kunne således rekonstruere firmaet. I en usikker tid hvor man ikke vidste om bygningen man forlod om aftenen stod der næste morgen, blev det gode eksempel med at notere alt ned i sin Filofax helt uvurderligt for mange. Filofax var på dramatisk vis blevet sat på en prøve. Efter krigen blev Grace udnævnt til formand i firmaet, og Filofax blev "hendes firma" – og hun arbejdede der lige til hun nåede pensionsalderen. Firmaet lever videre, og grundideen bag Filofax er den dag i dag den samme. Brugerne skal kunne skræddersy sin Filofax, så den indeholder nøjagtigt hvad der er brug for. Generation efter generation af brugere i mere en 40 lande har opdaget fordelene.